WeBible

1 - Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,

2 - og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.

3 - Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.

4 - Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!

5 - Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.

6 - Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;

7 - thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.

8 - Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.

9 - Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.

10 - Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;

11 - thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.

12 - Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.

13 - Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;

14 - du slaar ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.

15 - Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,

16 - og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!

17 - Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;

18 - en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.

19 - Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.

20 - Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;

21 - thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.

22 - Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!

23 - Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.

24 - Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;

25 - din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!

26 - Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!

27 - Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;

28 - ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.

29 - Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?

30 - De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.

31 - Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,

32 - men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;

33 - dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;

34 - du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.

35 - »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«